Overnatning
For deltagere der har lang afstand til Middelfart vil der blive mulighed for overnatning i Strib Fritids & Aktivitetscenter ved start-/målområdet. Husk at medbringe liggeunderlag og sovepose.
Hvilerum vil fungere som sovesal og er åben fra fredag aften kl. 18.00 og til søndag kl. 15.00. Stilleperioder er angivet på indgangene til hallen
Der vil ligeledes være mulighed for at få hjælp til anden indlogering på hotel, Bed and Breakfast m.v. på Middelfart Turistbureau tlf. 64 41 17 88 - Turistbureauet kan også oplyse om de campingpladser der er i området.
Det vil endvidere være muligt at campere med telt eller campingvogn (primitivt uden El og Vand) tæt på startstedet. Pladserne er tilgængelige fra kl. 15 fredag. Kontakt en hjælper før du slår lejr.