Historien bag

Historien bag Bianchi Melfar24

Idéen opstod i efteråret 2003 hos Leo Jensen, som havde hørt om et lignende løb fra USA, hvor National 24-Hour Challenge gennem de sidste 20 år har udviklet sig til en årlig tilbagevendende såkaldt "Personal Best" udfordring, med deltagere fra hele det nordamerikanske kontinent. Leo havde ikke lige mulighed for at tage til USA og køre løbet, og så var der jo kun en mulighed: At få lavet et tilsvarende løb i Danmark

Palle, Kaj og Martin fra Baghjulet syntes så godt om Leos idé om et 24 timers landevejsløb i Danmark, at de tog ham på ordet og Melfar 24-Hour Cycling Challenge var på vej til at blive en realitet.

Baghjulet har under udviklingen af løbskonceptet løbende været i kontakt med Skip (John) og Diane Obermeyer, som er arrangørerne bag National 24-Hour Challenge og har derfra fået en uvurderlig støtte og svar på mange spørgsmål samt ikke mindst en uforglemmelig oplevelse i 2005, hvor 6 mand fra Baghjulet tog imod invitationen fra Michigan og deltog i løbet. Skip og Diane fortalte, at mange af de gennemførende rytteres første kommentar ved målstregen er: "I'll never do it again!", men alligevel går mange straks i gang med at træne mod at forbedre deres egen Personal Best til næste års 24 timers løb.

Melfar24 havde sin debut i 2004, hvor 54 deltagere tilbagelagde distancer på mellem 257 og 670 km. Mange havde i forvejen sat sig et mål på f.eks. 400 eller 500 km, som de stræbte efter alene eller i små grupper. Løbet var præget af en rigtig god stemning mellem rytterne, der jo var sammen i godt 24 timer. Aktiviteten tog af sidst på natten, hvor mange havde nået deres mål, men en del standhaftige motionister kørte alle 24 timer og blev klappet i mål af de mange hjælpere og de øvrige deltagere. Løbet slutter af med fælles morgenmad efter løbet er flaget af, og allerede på det tidspunkt hørte vi fra mange, at de 'helt sikkert skulle deltage næste gang'.

Vejret var dette år ganske godt: Tørvejr, temperaturer mellem 11 og 18°C og en let vind fra nordvest (3-4 m/s), også om natten.

Vi startede ud på rute 1 kl 8.00. Den gik hele vejen rundt om Fyn gennem følgende byer: Assens, Fåborg, Svendborg, Kerteminde, Odense, Bogense og retur til Middelfart. I alt 257.7 km. Der var depoter i Faldsled, Oure og Næsby. Vi lagde ud med højt tempo i en ret stor gruppe, som holdt sammen indtil Middelfart. Vi havde kørt så meget over evne, at det tog noget tid før de første var klar til at køre igen. Michael Mikkelsen, som havde erfaring fra bl.a. Paris-Brest-Paris var dog forlængst kørt fra feltet.

Herefter kørte man ud på mellemruten, som i store træk var den samme som i 2005-2006 og 2007: Middelfart-Båring-Udby-Middelfart. Natruten var lagt langs hoved 161 til Nr Åby af cykelstien, som er adskilt fra kørebanen med en græsrabat. Det var dermed en ganske sikker rute på omkring 22 km, men der var usandsynligt mørkt efter midnat, og det hjalp ikke spor på sagen at bilerne kørte med langt lys på. Det var klart en 'ommer'

Løbet blev kørt med 'headquarter' i Middelfart Firmasports klubhus på Færøvej. Bodil stod i køkkenet og sørgede for at vi fik hvad vi kunne spise. En sammenkogt ret med klistret pasta lærte os, at det nok ikke var det rigtige at servere, men aspargessuppen var til gengæld perfekt.

Igen i 2005 var deltagertallet ret lavt (57 mand m/k). Vejret var regnfuldt og især blæsende, og med en første rute på 257 km hele vejen Fyn rundt lige som første år er der nok mange deltagere der vil huske tilbage på 2005 som en decideret overlevelsestur.

I 2006 var start og sluttidspunktet ændret til kl. 10 i stedet for tidligere kl. 8, så flere deltagere kunne få en fuld nats søvn i egen seng natten før løbet. Vi havde også lavet første rute halvt så lang, til gengæld kunne man vælge at køre den 2 gange, først mod uret, derefter med uret. Deltagerne syntes åbenbart om dette: vi var 150 til start i 2006.

I 2007 var der lidt ændringer af rute 1 for at undgå bytrafik og lyskurve i Odense, og vi kører kun ruten i een retning. Løsningen fra 2006 med at køre i modsat retning 2. gang var rigeligt kompliceret for både deltagere og arrangører. Vi indførte tidtagning med chip, og slutruten blev indført. Dette er samtidig det år, hvor vi har haft flest deltagere: ca. 215 mand stillede til start.

Vi har fornuftigt vejr.

I 2008 laver vi dagruten om til kun at være godt 58km, og derved kan vi koncentrere os om kun at have depot i Middelfart. Der er igen mange deltagere: godt 200 mand. Vi indfører muligheden for at deltage som 2- eller 3-mands hold, men de fleste deltagere vælger at køre turen solo. Det var en rigtig varmt med temperaturer på over 25 gr i dagtimerne. Vi har en del udenlandske deltagere

2009 blev kørt efter helt samme recept som 2008. Vi har lidt færre deltagere, ca. 175 mand til start. Igen var der en del udlændinge til start, denne gang bla den førende i UMCA's World Cup Fabio Biasiolo. Han klarede sig godt, men podiet i soloklassen blev alligevel rent dansk. Vi havde regn lige før start, men selve løbet blev kørt i tørvejr. Temperaturerne var lave, især om natten.

2010. Vi indfører en 12-timers udgave af løbet, som 20 mand m/k deltager i. I 24-timers udgaven er der 180 deltagere. Vi har igen godt vejr, og der bliver kørt stærkt. Første gruppe er stor og ligger med 35-36 km/t i snit i lang tid. 6 mand holder sammen til mål, og det medfører endnu en gang en ny løbsrekord på 774.2 km.