Mekanikerens Melfar 24

Torsdag, 12 juni 2014.

Sidste år ... ja også forrige, år blev slet ikke som ventet. Forrige år valgte jeg at hjælpe min frue med at genneføre 12 timer for derefter selv at skulle køre resten. Det ku jeg ikke finde ud af i kroppen, for da tempoet skulle op igen, efter de mange og lange pauser som fruen dikterede, gik min mave mv helt i stykker, da pulsen skulle op igen efter kl 22.

mekanikerens1

Sidste år var det simpelthen kulden om natten der slog mig ud. Jeg stillede til start med 39 i feber og lungebetændelse, men man kører jo!! Ikk noget med at blive væk pga lidt hoste, men det viste sig hurtigt at være svært, for det var umuligt at få luft til at køre med på bakkerne så de +300 jeg kørte sidste år var stort set alene hele vejen. Kl 23 ca,,, så vidt jeg husker kom jeg i depot og fruen kunne ikke rigtigt få de svar hun ville og jeg var lidt tom i blikket. Så klippede hun chippen, jeg måtte ikke være med mere. Klogt nok,,, jeg ku ikk rigtigt huske de sidste omgange.

I år skulle det så være, NU skal forrige års fiaskoer udlignes, men skader igennem vinteren, en mindre operation i ,,,, ja ,,,, de ædlere dele, (knuder pga de mange år i sadlen) gjorde at jeg endnu engang var sat tilbage i forhold til træningsplanen. Min gamle løbeskade i hoften drillede ekstra meget fra nytår og faktisk indtil 3 uger før løbet, det var smertefuldt at træde store gear eller stå op på bakkerne, men Nathan fra Genoptræningscenter Mogenstrup klarede problemerne ret hurtigt med Lazer, Ultralyd, tryk, stræk og øvelser jeg skulle klare hjemme. Så kom et styrt i et mindre motionsløb oven i, med 45 i timen ud over styret, men det overlevede både jeg og cyklen. Første røvtur de seneste 30 år, billigt sluppet med et skrabet knæ.

Raceday: Føler mig relativt klar, målsætningen er klogeligt sat til Mindst 500 km for flere måneder siden og så tager vi den derfra. Spas og gas i startboksen, det er skønt som høj, lav, tyk, tynd, vinder, motionist mv mv snakker sammen og har en fest med hele arrangementet.

mekanikerens2

Afsted det går, jeg kom først ud af boksen, det var tilsigtet så jeg slap for at skulle køre op med 45 i tiemen fra start. Igen blæste alle afsted og den med de "30 i snit gruppe" ku man godt smide en hvid pind efter. Det overholdt kun ganske få, men ligemeget. Jeg klør på og finder nogle at køre med. Efter første omgang lander jeg 15 minutter før tid i depot og mine unger som havde depotvagten var ikke klar. Det vare lidt synd, for så blev far sku gal!! Fik lige fyldt flasker, en halv banan og videre. Ude på anden omgang kører jeg op til bla. "Mureren" som sædvanlig var i højt humør. Jeg kørte lidt med den gruppe, hvor der også sad en super stærk tysk kvinde, men efter lidt kom vi ind i en ny gruppe hvor der var en enkelt rytter der blafrede rundt fra side til side, meget risikofyldt kørsel,, tænke tænke ,,, et styrt nu igen? Nej vel,,, så et klik op, uden om og op til næste gruppe, som så bare var en enkelt RAAM mand. Han kørte overraskende langsomt, så videre til næste. Her viste det sig at min tyske veninde var langt stærkere en jeg trode, for hun kørte også igennem gruppen og op til mig, som om det var en søndagstur. Vi dannede et gordt par og kørte halvanden omgang ca og deltes ligeligt om føringer og bakkerne. Hun var sku sej. Ikk noget fis med at skulle have en hånd i ryggen på BåringBakke, som jeg bemærkede mange lette kvinder fik,,, er det rimeligt hvis man kører for at vinde, skal man så ikk selv træde? :-)

Nå, men så sluttede min alliance med tyskeren, hun skulle i depot og jeg tog min vanlige hurtige "flaske/proppe i hovedet pause" på 1-2 minutter. Nu ud på ruten igen og efter en halv omgang slukkede lyset, jeg gik ned, slut , færdig, kold!!!! DET kan ikke være RIGTIGT!!! Gel ind og en Bar også, så ellers rulle til der kom energi igen, den holdt ikke længe. Pludselig kom Eva masende forbi : Kom så Per!!! Og så med hendes store smil,,, så fik jeg et lille boost og ind på hjul, hun kørte RAAM så man må godt. Det gik fint en omgang og lidt. Så skulle der rigtigt mad til. Ned til campingvognen kl 19,30 ,,, MAGTEDE ikke en stor omgang og bakkerne en gang til, så jeg tog en ikke planlagt, men nødvendig lang spisepause. Her fik jeg alt natgrejet på, lygter, vest, andet tøj mv mv. Nu skulle der "bare" spoles +300 km ind i løbet af natten og det skal jo nok gå. Igennem natten fik jeg igen fornøjelsen at køre lidt med Eva, jeg lå lidt hist og her i forskellige grupper, men der var stadig ingen fornuftige kræfter i mig, til at køre med på bakken retur til depotet, så jeg mistede altid gruppen jeg sad i.

Kl 22 ofrede jeg nogle minutter på lige at kramme min gode ven, Læreren og ønske tillykke med sejr og ny rekord på 12 timer,,, fuldstændigt vanvittigt!!

mekanikerens3

Det blev igen koldt syntes jeg men denne gang var jeg forberedt så mere tøj på og videre. Mit depotmandskab var reduceret til Anton på 12 år, som troligt blev oppe og sørgede for at være klar ved hver omgang. Nat blev til dag og øjnene var tunge, lidt småregn ind imellem, men kaffe hver 3 omgang så går det. Normalt kan jeg bedst lide at køre lige igennem depot men i år var det nødvendigt at komme ind og sidde lidt ind i mellem. Kl 7,30 ca havde jeg rundet de 500 km og fruen måtte til teltet og sikre at jeg nu også VAR registreret for de 500. Der stod 527, fik jeg at vide, jeg havde selv 511 km på tælleren. Senere blev det rettet til 512 km, så passede det jo fint.

NU kom der regn og det var nok til at slukke gnisten i mit hovede,,, 300 km med krise og der skal ikke meget til. Jeg nåede målet som var + 500 og kan kun være tilfreds, ud fra at jeg er for tung, i for dårlig form og kører med en hofteskade (seneskedebetændelse)!!

Omklædt og så skulle der morgenmad ned,,,, kaffen i hånden og så ellers ud og heppe på vennerne der stadig lå og kørte. Særligt Eva fik opmærksomhed og blev råbt og skreget frem de sidste minutter, hun har en god andel i jeg kom godt igennem dagen og natten, bare ved at snakke og holde humøret oppe ude på turen når vi mødtes.

Det var så uden tvivl, mit ALLER hårdeste Melfar nogen sinde. Jeg håber ikke at komme til at oplevel lignende igen, det tærer meget i hovedet.

NÆSTE år, SÅ skal det være. Jeg kommer igen og igen og igen, indtil jeg har slået min personlige rekord på 666 km, sat i mit andet Melfar24.

Vi seees alle sammen, tak for endnu en stor oplevelse.

Mekanikeren og Crew!

dini tours
kvickly
trap-el
CS logo
baghjulet-logotekst