En historie fra Melfar 24, 2016

Onsdag, 10 maj 2017.

Så skete det igen!

Ca. kl. 4.30 - og efter 18 timer i sadlen, registrerede den del af min bevidsthed, der trods træthed endnu var til rådighed, at nu startede den sædvanlige kamp indeni mit cykelkoncentrerede hoved, som det har været tilfældet i alle de år, hvor jeg er nået frem til kl. 4.30 - og stadig med i løbet. "Kampen" mellem to imaginære stemmer, der med stor styrke forfægter hvert sit overbevisende synspunkt:

STEMME 1: STOP NU!! .....og.....STEMME 2: FORTSÆT NU!!

Det mærkværdige er, at jeg ved det kommer, og registrerer også at "kampen" er gået i gang.

Jeg hører hvert eneste ord - og alle argumenter fra begge sider er jeg, her og nu, helt enig i. Men som en slags neutral iagttager, der ikke selv er i stand til at blande sig i samtalen.

Også underligt, at de to stemmer ikke taler i munden på hinanden, men som om der er en slags usynlig ordstyrer, skiftes de pænt til at fremføre sine stærkeste (og de er stærke!) argumenter.

STOP NU

STOP NU-stemmen er utroligt overbevisende. 

"UDGÅ NU! - det er helt åndssvagt det her. Det er skide koldt. Du er træt. Du fryser. Der er næsten 6 (SEKS) timer til det er slut. Du når alligevel ikke de 600 km du havde satset på. Du har frygteligt ondt i nakken - i lænden og i højre fod - som sover"! Næste gang du kommer til målområdet, smutter du ligeså stille ind i sovesalen, der er dejligt varmt, og der er allerede en masse der heller ikke gider mere. Din historie i dette løb har jo allerede vist hvad du kan"!

jankrarup-2016a

FORTSÆT NU

FORTSÆT NU - stemmen, som altså pænt venter til det bliver dens tur (rækkefølgen er i øvrigt altid den samme, først STOP så bagefter FORTSÆT) argumenterer:

"For helvede da! Du har trænet hele vinteren i utallige, støjinficerede, ulidelige spinningtimer - kørt i iskoldt forårsvejr i DK - været på Playitas på Fuerteventura i marts måned og i Spanien i april måned. Selvfølgelig er du træt - de andre er sgu´ mere trætte - kig på dem! - eller er allerede stået af. Husk også, at du vil gå i "sort" over, at der vil være et helt år, til du kan tage revanche. Næh du.... du er kørende. Cyklen cykler. Du har ingen tekniske uheld haft.

Fedt! Come on!"

jankrarup-2016b

Og - så spiller FORTSÆT NU trumfkortet:

"Hvad tror du alle dem der sidder og følger dig på nettet tænker? Din kone Nanna, din datter, børnebørnene, og alle cykelvennerne - når de konstaterer at der ikke popper flere km ind på dit start-nummer? Er du styrtet? Er du syg? Eller er du bare... hmm.... træt!?

Det sidste er det der gør det ved mig. Det gør ondt. At risikere at skuffe alle de mennesker, der har gidet høre på mig fortælle om løbet, om min træning, mine mål, og om hvorfor jeg som tussegammel har været med i løbet, berømmet det, og animeret andre til at deltage - og selv deltaget i denne specielle udfordring, siden dets spæde begyndelse i 2004.

I 2013 bukkede jeg under for STOP NU - argumenterne. Det indrømmer jeg. Med en brækpose og en ren ble kunne jeg godt have fortsat. Det måtte ikke ske igen i 2016 - bl..a. derfor fortsatte jeg, selvom jeg ganske rigtigt ikke nåede de 600 km jeg satsede på. Men 599,6 km er jo forholdsvis tæt på.

Jeg ved, at de fleste ultrasportsfolk kan genkende ovennævnte historie omkring "stemmerne i hovedet", og måske også ved mere om psykologien bag end jeg gør, så for dem vil der intet nyt være. Men - for de mange, der stifter bekendtskab med de lange distancer eller lang tid på cyklen i Melfar24 årgang 2017, kan der måske alligevel være et og andet man kan tage med sig, når vi mødes på et par solbeskinnede sommerdage i Middelfart, i den første week-end i juni.

Jeg vil under alle omstændigheder ønske alle deltagere et godt løb.

En stor oplevelse ved jeg til gengæld at det bliver.

Jan Krarup

jankrarup-2016c

dini tours
kvickly
trap-el
CS logo
baghjulet-logotekst