Claus Robl's brevkasse

Mandag, 27 februar 2017.

Vi introducerer Claus Robl's brevkasse - her kan du spørge om alt vedr. træning, udstyr eller andre emner relateret til deltagelse i Xtreme Melfar 24.

Vi har deltagere på alle niveauer - begynderspørgsmål er selvfølgelig lige så velkomne som spørgsmål til hvordan man gennemfører RAAM.

Skriv dit spørgsmål i et opslag på vores Facebookside og giv os gerne lidt baggrund mht alder, erfaring mm. Claus Robl sidder klar ved tastaturen med kvalificeret rådgivning.

Du kan også sende dine spørgsmål i en e-mail Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Svar vil blive publiceret på Facebook

Find vores Facebook side her.

 

clausroblsbrevkasse

 

Læs her, hvad Claus Robl skrev om Melfar24 efter sin deltagelse i 2015

Af. Claus Robl

Melfar er et 24 timers løb, som er det eneste løb i Danmark som kan kvalificerer til Race Across America (RAAM). I RAAM klassen skal man, uden at må ligge på hjul, tilbagelægge 644 km indenfor de 24 timer.

Start lørdag kl. 10.00 og så derudaf indtil søndag kl. 10.00. 

Min tri-cykel var ikke blevet helt klar, så min cykel-pusher Preben Bertelsen, havde venligst lånt mig sin egen cykel. Jeg havde nået to små cykelturer på den inden, så trods cyklens glimrende egenskaber, sad den ikke helt i skabet indstillingsmæssigt. 

John Sejerbøls, en god og sej ven og nu ultracyklist, skulle også deltage i den almindelige 24 timers klasse, så jeg lånte lidt service fra hans fantastiske team.

Strategi? 

Det ligger ikke til mig at have detaljerede planer, og rent faktisk havde jeg ikke nogen, andet end at nå de 644 km. Det skulle vise sig at være en god ide (stol altid på dig selv). Det blæste meget kraftigt og det gjorde det alle 24 timer. Melfar er bygget op med rundstrækninger dag/nat på hhv. 55 og 15 km. Man runder depotet hver gang man har været rundt. Så halvdelen af turen var der stiv modvind. Så strategien blev formet på cyklen. Kør så mange km ind så hurtigt som muligt og halvvejs i løbet kl. 22.00 skulle tælleren gerne stå på 350. Fordi når det bliver nat og koldt og trætheden melder sig, så skal der være lidt på reservetanken. God strategi som virkede perfekt.

Ultracykling er jo helt og aldeles en mental øvelse. Der er ups and downs, og det er aldrig til at vide hvornår det går godt og hvornår det går mindre godt. Det afgørende er ikke at havne på "slidsken". Der hvor man ikke synes det giver mening. Det skete på intet tidspunkt, trods vindens heftige tag i mange deltagere. I modsætning til RATA og for den sags skyld RAAM, så er det voldsomt ensformigt at cykle de samme runder igen og igen.....

Så musik i ørerne og ud på natten er DR p4 en god natradio.....det gør for mig, at jeg tænker på andet end irritation i nakke, knæ, skridt...

Energi: Depotet var yderst velassorteret. Masser af nutella....

Kriser?

Næh, ups and downs ja, men sådan er det. Jeg havde dejlige hjælpere omkring mig. Stor tak Bente og Anna Marie 😀

Data:

  • Blev nr. 5 ud af 42 startende
  • 6 deltagere klarede kravet......
  • Jeg var den som kørte i kortest tid (lidt for mange pauser) 22 timer og 17 minutter, resten depottid.
  • 34 omgange
  • 673,4 km
  • 30,2 km/t i gennemsnit
  • Puls 66% af max i gennemsnit


Kunne jeg have kørt flere km?

Ja da...brugte for lang tid i depot, men var ikke nødvendigt.


Tilfreds - bestemt...

Tak for al support, støtte og opbakning....

"If you want to be strong - learn to fight alone"

dini tours
kvickly
trap-el
CS logo
baghjulet-logotekst