Bliv frivillig

Xtreme Melfar 24 arrangeres af Motionscykelklubben Baghjulet. 24-timers løbet er et ikke-kommercielt arrangement og drives 100% af frivillige kræfter.

Et eventuelt overskud fra løbet går ubeskåret til at drive cykelaktiviteter i Motionscykelklubben Baghjulet. 

Hvert år arbejder henimod 100 medlemmer af Baghjulet frivilligt, for at få et godt arrangement stablet på benene. Nogle er i gang hele året. Andre giver en hånd i nogle timer, under løbsweekenden.

Vi gør det, fordi det er sjovt og givende, fordi vi har et godt kammeratskab og fordi vi holder af såvel vores motionscykelklub, som af 24-timers løbet, som vi er stolte af at have skabt.

Vi gør det også, fordi medlemskab af Motionscykelklubben er et forpligtende og gensidigt givende fællesskab - sådan er vores kultur.

Spækker det lidt i klubkassen, nyder vi godt de cykelarrangementer, som midlerne gør det muligt for os, at stable på benene.

IMG 2892

 

DU kan også være med

DU kan også blive en del af 24-timers løbet. 

Skal du være tilskuer eller supporter til løbet, så kan du gøre dig nyttig - nu du alligevel er der. Er du nabo, lokal eller på anden måde interessent kan du blive en del af vores arbejdsfællesskab.

Vi garanterer nogle sjove og spændende timer, et givende kammeratskab og altid glade og positive deltagere.

Vi har opgaver i køkken og forplejning samt i start/målområdet og vi er mere end taknemmlige for din hjælp.

Hvis du vil give en hånd i et par timer, så kontakt Leo Jensen på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

 

Vil du være med i Baghjulet

Vil du være med til at cykle i Baghjulet - så kan du melde dig ind i vores motionscykelklub og deltage i vores mange spændende cykelarrangementer.

Du skal være så hjerteligt velkommen.

 

 

dini tours
kvickly
trap-el
CS logo
baghjulet-logotekst