Mikael Mikkelsen - rekordindehaver fra 2004 - 2006
Af Leo Jensen
Mikael deltog i 2004-udgaven af Melfar 24-Hour Cycling Challenge og kørte med 670 km længst af alle i løbets foreløbige historie.
Han kørte hurtigt, holdt få og korte pauser og havde sine egne sandwich med. Hele vejen var der et smil på læben og et glimt i øjet, der tydede på et helt pænt overskud også efter 24 timer i sadlen. Min nysgerrighed var vakt, og Mikael var med på ideen, da jeg ringede og spurgte om jeg måtte interviewe ham.
Mikael bor i Viborg og har cyklet siden han blev 33-34 år, dvs. ca.15 år. I starten dyrkede han triatlon, men efter et par år sagde knæene stop, og derefter fik cyklen den fulde opmærksomhed. Mikael fandt hurtigt ud af at de ekstreme løb tiltrak ham mest, og han har deltaget 2 gange i Paris-Brest-Paris. I 2003 var han hurtigste dansker med en imponerende samlet placering som nr. 39 og en tid på 49:41.
Der bliver selvfølgelig kørt en hel del kilometer, men alligevel mindre end man måske skulle tro. Et normalt år er på 11-12000km, og 2003 er med små 15000 km det år der er blevet kørt længst. I 2004 er Mikael begyndt at køre i en klub, tidligere er de fleste kilometer blevet kørt alene eller i løb. Træningsturene er ikke specielt lange: 150 km er absolut en lang tur, men under forberedelserne til PBP er der selvfølgelig blevet kørt de obligatoriske brevet-løb på 200-300-400 og 600 km.
Mikaels cykel er en Principia, som eksperterne nok vil mene er for stiv en ramme til de lange ture Mikael kører, men han har nu ikke nogen problemer i den retning. Favoritten blandt dæk har de sidste par år været Conti GP 3000: De er slidstærke, nemme at få af ved en punktering og de ruller også rimeligt. Som han sagde: Michelin ruller bedre, men hvad hjælper det hvis en punktering kræver 2 dækjern og giver blå negle. Mikael kører næsten altid med indlæg for at undgå de fleste punkteringer. Blandt sadler er han endnu ikke kommet frem til den optimale, men den næste skulle i hvert fald være med gel. Kopattesalve i bukserne er et fast ritual, også på korte ture. Styrbånd og handsker er helt almindelig, men til PBP har han dog brugt 2 lag styrtape for at dæmpe de værste stød fra de franske veje, der ikke helt lever op til det vi er vant til i Danmark. Lyset på cyklen består af et par almindelige halogenlygter, så Mikael var også glad for nyheden om den oplyste natrute til næste .
Før et langt løb som spiser Mikael dagen før løbet meget pasta, og slikskålen bliver også besøgt. Under løbet anbefaler Mikael at man spiser hvad man har lyst til og ikke hvad eksperterne foreskriver. Det vigtigste er at få noget energi indenbords. Energidrik har han ikke megen tiltro til, der er normalt cola i den ene flaske og vand i den anden. I depot drikkes der gerne kakaomælk, mens den faste føde ofte er brød. PBP 2003 blev kørt hovedsagelig på kanelgifler, mens bollerne til i 2004 var med honning. Depotstoppene er korte, men han indrømmer gerne, at det har krævet megen tilvænning at kunne spise tilstrækkeligt på cyklen frem for at holde længere pauser. Gel gemmer han til de kortere løb.
Mikael kører oftest efter sin fornemmelse frem for sin puls, så der var ingen råd at hente med hensyn til at holde sig under et bestemt niveau f.eks. på bakkerne. Kørestilen er et lidt tungt gear og gerne op at stå efter sving og på bakker.
Et enkelt spørgsmål fik jeg ikke svar på med det samme: Planerne for 2005 er ikke på plads endnu, så han ville ikke love at stille op til næste år, men jeg fik da fortalt at løbet igen ligger i første weekend i juni samt ikke mindst at startnummer 1 var reserveret til ham.
Mikael deltog i 2004-udgaven af Melfar 24-Hour Cycling Challenge og kørte med 670 km længst af alle i løbets foreløbige historie.
Han kørte hurtigt, holdt få og korte pauser og havde sine egne sandwich med. Hele vejen var der et smil på læben og et glimt i øjet, der tydede på et helt pænt overskud også efter 24 timer i sadlen. Min nysgerrighed var vakt, og Mikael var med på ideen, da jeg ringede og spurgte om jeg måtte interviewe ham.
Mikael bor i Viborg og har cyklet siden han blev 33-34 år, dvs. ca.15 år. I starten dyrkede han triatlon, men efter et par år sagde knæene stop, og derefter fik cyklen den fulde opmærksomhed. Mikael fandt hurtigt ud af at de ekstreme løb tiltrak ham mest, og han har deltaget 2 gange i Paris-Brest-Paris. I 2003 var han hurtigste dansker med en imponerende samlet placering som nr. 39 og en tid på 49:41.
Der bliver selvfølgelig kørt en hel del kilometer, men alligevel mindre end man måske skulle tro. Et normalt år er på 11-12000km, og 2003 er med små 15000 km det år der er blevet kørt længst. I 2004 er Mikael begyndt at køre i en klub, tidligere er de fleste kilometer blevet kørt alene eller i løb. Træningsturene er ikke specielt lange: 150 km er absolut en lang tur, men under forberedelserne til PBP er der selvfølgelig blevet kørt de obligatoriske brevet-løb på 200-300-400 og 600 km.
Mikaels cykel er en Principia, som eksperterne nok vil mene er for stiv en ramme til de lange ture Mikael kører, men han har nu ikke nogen problemer i den retning. Favoritten blandt dæk har de sidste par år været Conti GP 3000: De er slidstærke, nemme at få af ved en punktering og de ruller også rimeligt. Som han sagde: Michelin ruller bedre, men hvad hjælper det hvis en punktering kræver 2 dækjern og giver blå negle. Mikael kører næsten altid med indlæg for at undgå de fleste punkteringer. Blandt sadler er han endnu ikke kommet frem til den optimale, men den næste skulle i hvert fald være med gel. Kopattesalve i bukserne er et fast ritual, også på korte ture. Styrbånd og handsker er helt almindelig, men til PBP har han dog brugt 2 lag styrtape for at dæmpe de værste stød fra de franske veje, der ikke helt lever op til det vi er vant til i Danmark. Lyset på cyklen består af et par almindelige halogenlygter, så Mikael var også glad for nyheden om den oplyste natrute til næste .
Før et langt løb som spiser Mikael dagen før løbet meget pasta, og slikskålen bliver også besøgt. Under løbet anbefaler Mikael at man spiser hvad man har lyst til og ikke hvad eksperterne foreskriver. Det vigtigste er at få noget energi indenbords. Energidrik har han ikke megen tiltro til, der er normalt cola i den ene flaske og vand i den anden. I depot drikkes der gerne kakaomælk, mens den faste føde ofte er brød. PBP 2003 blev kørt hovedsagelig på kanelgifler, mens bollerne til i 2004 var med honning. Depotstoppene er korte, men han indrømmer gerne, at det har krævet megen tilvænning at kunne spise tilstrækkeligt på cyklen frem for at holde længere pauser. Gel gemmer han til de kortere løb.
Mikael kører oftest efter sin fornemmelse frem for sin puls, så der var ingen råd at hente med hensyn til at holde sig under et bestemt niveau f.eks. på bakkerne. Kørestilen er et lidt tungt gear og gerne op at stå efter sving og på bakker.
Et enkelt spørgsmål fik jeg ikke svar på med det samme: Planerne for 2005 er ikke på plads endnu, så han ville ikke love at stille op til næste år, men jeg fik da fortalt at løbet igen ligger i første weekend i juni samt ikke mindst at startnummer 1 var reserveret til ham.