Udskriv siden

Hvad er Melfar 24 Hour Cycling Challenge?

 

Melfar 24 Hour Cycling Challenge er et motionscykelløb. Næste gang det afholdes går starten lørdag den 5. juni 2010 kl. 10.00 og det slutter søndag den 6. juni 2010 kl. 10.00.

Du har altså 24 timer til din fulde rådighed. Hvad du når på disse 24 timer, er helt op til dig. Det eneste krav vi stiller til dig er, at du gennemfører første rute. Alle andre krav stiller du selv.

Det er din kamp mod dig selv
Uanset hvilket mål du sætter dig, er det din suveræne kamp mod dig selv. Om målet er 150, 350 eller 650 km - så er det dit valg, dit mål og din kamp.

Hvil når du vil og hvor du vil
Vi stiller hvile- og sovepladser til rådighed i hallen ved start/målområdet. Vi har også campingområde til dit telt eller campingvogn. Lokale kan tage hjem for at hvile - du udgår ikke af løbet, selvom du forlader området i en periode. Blot du ikke checker ud (afleverer dit startnummer til arrangørerne), kan du vende tilbage til løbet når som helst du har lyst til, inden for de 24 timer.

Det er nok, at være en glad motionist!
Du behøver hverken være superatlet, ultracyclist eller ekstremsportsudøver for at deltage.

Det eneste det kræver er en glad motionist.

Melfar 24 Hour Cycling Challenge er for alle, som elsker at cykle og kan lide at sætte sig nye mål.

Samvær og kammeratskab
Melfar 24 Hour Cycling Challenge afvikles i en hel speciel kammeratlig ånd. Dette er ikke et almindeligt motionscykelløb, hvor der køres fra punkt A til punkt B, hvorefter alle rytterne skilles og kører hjem.

Vi lever sammen i 24 timer. Vi følger hinandens op- og nedture. Det giver et fællesskab du ikke møder ved andre motionscykelløb.

Alle som er fyldt 18 år på løbsdagen kan deltage.

Vi har plads til hele din familie og alle dine venner

Melfar 24 Hour Cycling Challenge
Melfar 24 er for ALLE motionister


Campingområde til rådighed i målområdet